Behandling af stress
Stress er en af nutidens største folkesygdomme, den rammer mennesker i alle samfundslag. Stress er en voldsomt stigende sygdomstilstand i hele verden pga. et hektisk, fortravlet samfund.
Begrebet stress betegner en legemlig eller psykisk belastning. Kortvarig stress kan være nyttig, mens langvarig stress kan medføre alvorlig risiko for udvikling af livstruende sygdomme. Det hænger blandt andet sammen med udskillelsen af især adrenalin og kortisol. Det er dokumenteret at langvarig stress kan skade hjertet og kredsløbet, og der er øget risiko for alvorlige infektionssygdomme. Der er også fundet sammenhæng mellem stress og f.eks. knogleskørhed, gammelmandssukkersyge og depression.
Husk stress rammer ikke kun fordi du har travlt, den kan også ramme dig hvis du går rundt med en masse tanker og ideer, som du ikke får omsat til handling, eller hvis du konstant er bekymret over dit liv, din familie, din jobsituation eller noget helt andet.
På min klinik i Løgten ved Århus har jeg flere forskellige behandlingsmetoder til at dæmpe/afhjælpe stress. Både akupunktur, pestle needle og healing.
Stress behandling med akupunktur:
Stress kan ofte behandles effektivt med akupunktur, og har en dokumenteret effekt på stress. Her går jeg ind via en samtale og forsøger at finde den/de årsag/årsager, der er til, at lige netop du har fået stress. Blandt andet ud fra de symptomer der er væsentlige for dig. Derefter ser jeg din tunge og måler din puls. Jeg behandler de områder, der er i ubalance, og dermed gives din krop ressourcer til at bekæmpe den stress, der slider på dig. Resultaterne af behandling med akupunktur mod stress og relaterede sygdomme er gode.
Pestle needle antistress behandling:
Pestle needle er en speciel massageform med redskaber som ikke går gennem huden. Pestle needle bruges i hovedbunden, nakken og ned af ryggen. Undervejs i antistress massagen vil jeg også løsne nogle af de evt. myoser du måtte have. Behandlingen tager ca. en time i stilhed evt. til stille musik, og jeg stiller meget få spørgsmål inden behandlingen.
Healing af stress:
Jeg forhører mig lidt om din stressform, hvordan du oplever den, derefter beder jeg dig om at lægge dig på briksen. Herefter sætter jeg noget afslappende musik på (gerne dit eget valg) og lægger hænderne på dig. Undervejs vil jeg sende dig den energi du har behov for lige nu og evt. trykke på nogle punkter. Hvis der kommer beskeder, vil du selvfølgelig også få dem enten undervejs eller efter behandlingen, afhængig af dit ønske. Behandlingen tager ca. 1 time.
Læs om symptomerne på stress.